Healing happens

- Posted using BlogPress from my iPhone

at være i tågen

Onsdag morgen. Vågner og mærker at depression har fat. Jeg mærkede den allerede i går aftes. Dejlig aften, med film og strik. Men måske det var trætheden der kaldte på alle spørgsmålene? ssh gå ikke den vej, svarer jeg, men det har sat sig i mine celler og sitre som hviskende i alle krogene…

Så er det onsdag og det er tåge i luften og i mig. Solen kæmper for at bryde igennem den tunge dyne og jeg mærker dens kamp i mig. Åh!! Solen skal vinde i mig i dag. Jeg giver den lys og opmærksomhed, men cellerne vil ikke arbejde med… De bare spørger og spørger; hvad nu hvis? Og hvad så, hvis så? Og hvordan har du tænkt dig det?! Jeg kæmper med solen; lad nu lyset bryde igennem! Kom nu og kom uden ordene. Uden selvbebrejdelserne, tvivlen og mismodet.

Måske er det i dag jeg skal undlade kampen? Bare konstatere det også lever i mig og lade det leve sit eget liv?

Måske var det nok at give det ord? Måske.. Jeg er træt nu allerede, og tror jeg vil putte mig selv. Trække vejret dybt og stole på at det snart er ovre igen.