Never ending story..

Nu viser det sig, at vi liiiiige skal have Magnus udredt lidt ydereligere, at der måske er lidt andet end den høje begavelse han skal hjælpes med.
Suk. Det føles som den uendelige historie. Så meget der skal holdes styr på!
Jeg håber bare, at vi snart når det til, hvor Magnus får den hjælp han har brug for.
Det er ikke nogen overraskelse; jeg har altid haft en diffus fornemmelses af, at der er et eller andet, der ikke helt stemmer.
Vi har flere gange været i forbindelse med forskellige fagpersoner med focus på Magnus besværgligheder, men det er aldrig rykket noget. Magnus fungerer fint på tomandshold og flere gange er vi blevet vejledt i, hvad vi kunne støtte ham i og så bleve overladt til os selv under henvisniger til, at vi er resourcestærke og i det hele taget gør det rigtig godt med Magnus.
Det har været til at tude over!! Når man endelig tror at man NU får hjælp og vejledning, så ender vi med at sidde der hjemme og overveje, hvordan vi så skal fortsætte!!
-
Nu har vi fundet flere, der arbejder på at få Magnus til få det bedre, og de ser uafhængigt af hinanden hver sin side af de samme ting, som Magnus skal have hjælp med.
Selvom det er svært, så er det også en lettelse, at der er nogle der går og deler min bekymring og har mulighed for at hjælpe os.
Lige nu er jeg godt nok mest ked af det og kan ikke forstå, hvor mine kræfter bliver ved med at komme fra!!
I går måtte Felix en ekstra tur på Riget for at få tjekket blodpladerne. De var faldet og det kan være et dårligt tegn... Nu var de heldigvis steget og jeg kan med god samvittighed lade min bekymring for ham ligge!
Bekymringer for en af disse dejlige unger er mere end nok....

Gå stille og tyst gennem verden

I morges til morgensang på Felix skole sang vi nedenstående sang.
Den rammer så plet i mit arbejde med mig selv de her dage!
Det et ikke fordi det skrider så aktivt frem ad, men det ligger som en voksende spirer, imens jeg følger op og prøver at være tovholder på lidt for mange sager. Det er ikke spor sjovt, men det skal til!!
Tilgengæld nyder jeg sangen, der nu ligger og summer i mig:

Gå stille og tyst gennem verden
Svend G. Asmussen 1972 - Halfdan Rasmussen 1950

Gå stille og tyst gennem verden.
Hver drue skal bære sin vin.
Hver menneskedrøm er en højsang.
Vær tro mod den drøm som er din.

En dag skal du drømme alene.
Alene blev drømmen et savn.
Gå nær til den menneskefødte
og kald dine brødre ved navn.

Uroligt er menneskets hjerte,
bestormet af sorg og fortræd.
Gå ind under stjernernes stilhed
og søg hvad du selv bærer med.

Gå stille og tyst som en skumring.
Lad stilheden bære dig frem.
Hver menneskedrøm er en højsang
som leder den vejløse hjem.

De kære børn

Det er så velkendt i mit liv, at når jeg for alvor kommer i overskud, så viser det sig at der er et barn, der virkelig står og har brug for mig. Det er årsagen til, at jeg lige gik i stå med at skrive på bloggen igen.
Jeg har jo to børn, Felix og Magnus. Jeg har meget bevidst været tilbageholdende med at skrive om Magnus. Både fordi Magnus er stor, 12 år og fordi han er meget privat. Det er faktorer, som gør at jeg må respektere hans ret til at være privat - egentlig gælder det samme for Leif.
Men nu viser det sig igen at Magnus har brug for sin løvemor!! Og denne gang har jeg overskud til det. Og det SKAL kunne kombineres med, at jeg får klarlagt mine ønsker for fremtiden!!
Jeg kan kort fortælle, at Magnus aldrig har været et helt almindeligt barn (hvem er det?!). Det har ikke været jhelt let at være ham, og det har været noget af en udfordring at hjælpe ham rundt i tilværelsen.
For et år siden var der en dejlig kvinde, der insisterede på, at jeg fik tjekket Magnus begavelse. Jeg mente jo helt klart, at den hverken fejlede noget eller var noget usædvanligt, men fulgte alligevel op det.
Det har vist sig, at Magnus er højbegavet!

Det i sig selv var ikke den største overraskelse, men at opdage, hvor mange af hans besværgligeheder der bunder i det!!! Det har været virkelig gavnligt og har sat i en hel masse i gang.
Det er faktisk et år siden nu, at vi bestilte tid til den første test - tiden vi fik lå i maj... Suk det var længe at vente og hele skoleregi'et ventede med os og rigtig meget blev sat på hold, mens vi ventede Ole Kyeds ord. Nu er der så gået et år og Magnus er blevet yderligere testet af PPR i sommers og den test har vi fået svar på i denne uge. Svaret var rigtig godt og brugbart; vi kan se rigtig mange af de steder, hvor Magnus har brug for støtte.
Udover at få svar, blev der også holdt et stormøde for at følge op på Magnus situation. Det er her min stilhed kommer ind!
Jeg har for vane at sige præcist hvad der ligger på tungen, men lige nu bliver jeg nødt til at tie. Dels fordi der er rigtig mange store tanker der kører rundt - og jeg har lige erfaret, at det er godt for mig at bevare mine tanker for mig selv, for at mærke ordentlig efter. Banalt? Måske men det er en ny øvelse for mig ;-)
Dels er det jo ikke "mit", men Magnus's...
Nu vil jeg lade det summe lidt flere dage og så skal jeg nok løfte for en flig.

Sikke en start!!

Jeg har talt med mit arbejde og der er problemer med at forlænge min orlov.
Jeg skal have orlov til 4.4.09, men ifølge min uddannelse skulle jeg starte på skole i januar og så praktik derfra. Orloven er fortsat til omsorg for Felix og jeg har ikke lyst til at presse mig på job før tid. Vi har været igennem et par svære år alle sammen og har brug for roen i familien. Derudover har Felix’s sygdom jo sat så vanvittig mange tanker i gang, så jeg nu ved at jeg skal noget andet end at være lægesekretær, men jeg har da ikke været helt 100 % afklaret med om det skulle gøres færdig inden jeg går videre.
Nu tilbyder mit arbejde at jeg kan stoppe min uddannelse og søge ind igen på et senere tidspunkt.
Det er jo en kæmpe gave at få netop nu. De kan ikke love mig et job igen, men på den anden side er det måske heller ikke helt spildt.
Det er en stor mundfuld, der gør spørgsmålet; Hvad så?! noget mere nærværende.
Jeg er jo gået i gang med mine 4 uger til at finde min passion, så det er jo en gave at blive stillet fri. Jeg har det jo selv skidt med at lægge planer for at komme tilbage, når jeg dybest set er i tvivl om det er det jeg skal.
-
Egentlig er det jo totalt i tråd med mandagens tanker. En del af mig er pisse bange for, hvad der nu skal ske! Hvordan kommer det til at gå? Vil jeg fortryde det? Vil jeg finde noget andet der gør mig glad? Vil det kunne gå rent økonomisk og tidsmæssigt?
Det ene tip fra i mandags var at dele frygten op i det der er overbevisninger og det der kan laves strategier over. Umiddelbart ser det ud som om, at det ovenstående er til at lave strategier over og det gør det lidt mere trygt.
Følelserne har kørt rundt i mig som spøgelser i en tegnefilm. Jeg er både høj af nyt ilt og rædselsslagen over det nye ukendte. Efter samtalen gik jeg lidt til og fra pc’en, overvejede at ringe til en eller anden, men jeg tog mig i det! Det er kun mig der kan mærke hvad jeg skal gøre og det er nyt og stort at finde hvile og tillid i det.
Men grundlæggende har jeg jo besluttet mig for at jeg ikke vil lade angsten styre længere. Jeg har besluttet, at blive et bedre forbillede for mine børn; vise dem at man skal gå den vej, der får en til at smile!

Et nyt kapitel

Det har egentlig hele tiden været min mening, at bloggen skulle handle om mere og andet end vores liv med et barn i kræftbehandling, men det har været nemmere at skrive om Felix og hans sygdom end "al det andet". Frygten for kræften er på mange måder meget mere håndgribelig end min frygt for al det andet. Ja, min frygt har nærmest været en frygt for livet!

Nu har jeg besluttet mig for at det må være nok! Jeg vil ikke længere lade frygten styre og lade mig sidde lammet tilbage.

Det var egentlig det min blog også skulle handle om, men det føles sårbart at dele mine tanker med hele nettet. Nu hvor Felix er færdigbehandlet, og han skinner som en glad lille sol, står det andet tilbage og presser på at komme frem.

I dag har jeg taget hul på Pernille Meldsteds bog; Find din passion på 4 uger og som en ekstra bonus har jeg her til aften været til hendes, Passion Lounge, med emnet ”tips til at håndtere frygten”. Det var lige sådan en kickstart jeg havde brug for!! Jeg er fyldt med gå-på-mod og for at gøre det endnu bedre, mødte jeg en bekendt der, som jeg måske kan bruge som makker i processen.

Det er sårbart at skrive, men jeg har besluttet mig for at det skal gøres, fordi det er det jeg har lyst til!

Nu, hvor jeg så er kommet hjem med hoved fuld af gode tanker og lufter for Leif, hvor meget jeg altid har haft lyst til at skrive, så er han blevet meget overrasket. Det har han ikke været klar over, og jeg har ikke selv været klar over, hvor hemmelig min skrivelyst har været!

Trin 1 er, at det nu ikke længere er hemmeligt.