En sten fra mit bryst

Jeg har gået i uger nu og har ikke kunnet trække vejret, jeg har fået helt ondt i maven af at spænde og det er ikke særlig rart. 

I går var jeg så henne og tale med en skøn kvinde - som virkelig anerkendte min situation og det var som om der fysisk blev fjernet en stor sten fra mit bryst og jeg kunne begynde at trække vejret igen.

Jeg er meget lettet og ved at jeg går min rette vej - det er vel som med blomster; de spinger ud når de bliver plejet rigtigt (og så ingen sammenligning med holdbarheden hihi)

Denne her er fra Botanisk Have og den måtte jeg lige forbi og se. Super smuk og meget stoflig - jeg ser masser af beklædning, filt og silkestykker, der kan laves med den som inspiration. 

Livet er godt

Dørerne går op, når jeg er på ret vej

Det har været tunge dage - jeg har holdt mit fokus på Knitting Bee - det sted jeg ved at jeg kan hente glæde og overskud. Men nøj det har været tunge dage rent mentalt - orker næsten ikke at beskrive det.. ovre hos Mette B blev det beskrevet noget lignende forleden - det er godt og rart at læse at jeg ikke er alene. 

Jeg må, måske især, overfor mig selv indrømme at tankerne har kørt i en gammel rille, som jeg ikke ønsker længere.

Og så forleden var der en der mindede mig om at jeg skal huske at rose mig selv for den nye vej jeg træder - tak det var lige det der skulle til! 

I dag tænkte jeg så - drop nu frygten, hvis du går den rette vej så åbner dørene sig... 

Og derfra er dagen blevet en lang række af døre der åbner sig og selvom jeg er træt, så er jeg glad, glad, glad og er i stand til at lukke for de bebrejdende tanker og kan læne mig tilbage stryge mig over sjælen og vide at jeg er på ret vej.