Så er 2 års behandling afsluttet!

I dag har Felix været til blodprøvekontrol og nu arter hans tal sig som de skal!

Det er en ubeskrivelig lettelse. Den sidste tid har været så fuld af angst og bekymring; hans tal har opført sig helt atypisk og vi har ikke kunnet forstå det eller genkende det fra tidligere, men nu har de rettet sig.

I går aftes fik han sin sidste kemopille og pga angsten for blodprøverne, kunne jeg ikke rigtig glæde mig over det, så det blev ikke den forventede vilde festfølelse.

Vi venter fortsat på et par skanningen, men i dag kan jeg mærke glæden vinder frem og jeg tør tro på at han er færdigbehandlet...

Nedtælling

Forleden mødte jeg een der hentydede til d.28.09:
"Jeg har læst på din blog, at det er en stor dag for jer!"
Jeg var helt blank!
Indtil det gik op for mig at hun jo mente Felix sidste behandlings dag!! Og lige på stående fod kunne jeg ikke en gang huske om det var den rette dato!!

Det er jo en dag vi brændende har ventet på i snart 2 år!! Dagen hvor vores dreng er rask og slipper for mere behandling. Nu nærmere den sig og jeg burde jo have nedtællingen i gang. Så hvad er der galt?!

Tja vi har nu været i gang så lang tid og har mange gange oplevet uforudsete ændringer, og lige nu er det næsten for voldsomt at tro på at det virkelig er overstået. Det er blevet så stor del af vores liv, at det ikke er til at fatte at det virkeligt er overstået!

Nå jo vi mangler lige en knoglemarvsprøve og en biopsi om en uge og en mr-skanning som i dag er blevet flytte til slutningen af nov. Vi er lidt - nej vi er ret nervøse over de prøver, men egentlig er det jo bare ren rutine; behandlingsevaluering som det hedder.
For en måned siden havde jeg næsten glemt angsten og glædede mig bare, men nu er der ting vi ikke forstår, prøver der er anderledes end de plejer. Så var der sygdomsforløbet på Mallorca, der ikke opførte sig som det "burde"og et nyt udslæt.. alt sammen ting der fik angsten tilbage på fuld styrke! På hospitalet er de ikke urolige og det er jo dem jeg bør lytte efter.... Men det er desværre ikke sådan mit moderhjerte fungere. Angsten er her igen og jeg håber bare at vi snart for den manet i jorden.
I hvert fald for nu.

Home sweet home!

Vi er tilbage i DK.. og Felix har 37.0 for første gang i mange dage.
Han blev "frigivet" søndag og vi har fík nogle rigtig gode dage, hvor vi i lavt gear fik set lidt ferieø på egen hånd og fik en dag i Marineland med en masse dyr....... Stort hit.
Han har dog hele tiden raslet med lidt feber i kanten af hvad vi skal reagere på, så det har været lidt nervepirrenden; faktisk troede vi at vi skulle direkte på Riget, men det ser ud til at vi slipper og i stedet kan slappe af i vante omgivelser ;-)