onsdag den 15. december 2010

Det var godt nok ikke helt let ,men nu ser det meget lysere ud

"at vedligeholde en blog og det er godt nok heller ikke helt let - alt det andet.
Livet, kvindeligheden, moderskabet.
Jeg har været sygemeldt i 3 måneder pga af stress.. Av det var ikke helt uventet - sådan set i bagspejlet. Hm er det noget jeg vil skrive mere om... måske
Lige nu da jeg kiggede forbi bloggen selv, var det med Felix, skanning og angst i baghovedet. Og som rent de ja vu var det det sidste jeg havde skrevet om.
Nu er jeg her igen - ny skanning, ny hævet lymfeknude som måske er helt ok, men som i hvert fald er der og skal kontrolleres om en måned.."

Sådan skrev jeg i december og ville alligevel ikke dele det...
Men nu er det Maj, solen skinner og jeg er raskmeldt og har det godt. Så er det let igen.

tirsdag den 2. marts 2010

Pauser

Nu er det 1. marts og forår... nja det er i hvert fald 1. marts.
Jeg blev syg lige efter mit sidste indlæg - bare influenza, som så blev til lungebetændelse. Jeg har været på job i sidste uge og et par dage hist og pist, men det blev nærmest 2 måneders sygdom. Aldrig har jeg oplevet noget lignende!

I dag har jeg været med Felix til en ekstra røntgenudersøgelse. Der var åbenbart noget der skulle tjekkes igen efter 1 måned. Billederne i dag var ok, mente lægen, vi får endelig svar om nogen dage.
Men hele alarmberedskabet i mig har været i gang og det er så hårdt at være bange for at han skal få tilbagefald. Så selvom det er halvanden år siden han stoppede behandlingen, så er angsten der fortsat, nu bare som en skygge der tyst følger med.

Leif var syg i efteråret og blev opereret i december. Magnus startede ny skole og det påvirkede hele familien. Og i mit stille sind tænker jeg, at jeg ikke ved hvordan jeg finder kræfterne til at blive ved og ved og ved og...
Og måske var det hele bare så vanvittigt at min krop selv snuppede 2 måneder til at lukke ned og holde pause...