Tjek af postkassen; utålmodig venten på brev.
Stilhed, lys i decembermørket.
Eurytmiøvelser på stuegulvet.
Aftner med veninder, rødvin, filt og papirfoldede lamper.
Symaskinerne er fremme, stoffer ligger spredt i stuen.
inspiration…ekspiration…
Jeg glemmer tit at arbejdet både med mig selv og med børnene foregår i ryk. De sidste år har jeg virkelig flyttet mig.
Masser af ny-erkendelse – inspiration
I perioder bliver der bare så meget fart over feltet, at jeg har selv har svært ved at følge med! Folk kommer til mig og spørger, hvordan det går med mine planer eller med Magnus og jeg skal rulle tilbage og høre, hvilket ”kapitel” de er opdateret til!
I mens jeg opdaterer dem, tænker jeg, at det lyder fuldstædigt surrealistisk med den fart tingene har i vores liv!
Lige nu er der så stille venten – ekspiration
Jeg har en tendens til at blive utålmodig med mig selv, bebrejde mig selv at jeg ikke gør tingene godt nok, hvis jeg ikke lige finder de vise sten med det samme. Det er ret hårdt og jeg kan mærke, at den ligger og lurer, parat til at springe ud som rigtig nedtrykthed.
Her til aften er jeg så blevet spurgt til en opdatering af bloggen.
Min umiddelbare tanke er, at der jo ikke sker noget i øjeblikket; jeg venter bare på en ”åbenbaring” og et brev med en tid til Magnus….
Men så toner der sig en anden samtale frem, en samtale med Felix helse-eurytmist; når vi nu snart har vært i gang i 4 -5 uger, så tager vi en pause, på 4 uger, hvor tingene skal have lov til at virke i ro.
Det er jo det jeg gør nu; giver jeg mig fri; jeg er ikke passiv; jeg fordøjer alle de nye input og ændringer! Giver det ro til at samle sig til næste inspiration..
