Healing happens

- Posted using BlogPress from my iPhone

at være i tågen

Onsdag morgen. Vågner og mærker at depression har fat. Jeg mærkede den allerede i går aftes. Dejlig aften, med film og strik. Men måske det var trætheden der kaldte på alle spørgsmålene? ssh gå ikke den vej, svarer jeg, men det har sat sig i mine celler og sitre som hviskende i alle krogene…

Så er det onsdag og det er tåge i luften og i mig. Solen kæmper for at bryde igennem den tunge dyne og jeg mærker dens kamp i mig. Åh!! Solen skal vinde i mig i dag. Jeg giver den lys og opmærksomhed, men cellerne vil ikke arbejde med… De bare spørger og spørger; hvad nu hvis? Og hvad så, hvis så? Og hvordan har du tænkt dig det?! Jeg kæmper med solen; lad nu lyset bryde igennem! Kom nu og kom uden ordene. Uden selvbebrejdelserne, tvivlen og mismodet.

Måske er det i dag jeg skal undlade kampen? Bare konstatere det også lever i mig og lade det leve sit eget liv?

Måske var det nok at give det ord? Måske.. Jeg er træt nu allerede, og tror jeg vil putte mig selv. Trække vejret dybt og stole på at det snart er ovre igen. 

Debut på Roskilde

Jeg har været på Roskilde Fesival i går - en dag fra 11 - 20.
Det var så min debut. Jeg var inviteret af Bybi -så jeg kunne sidde der og tale om det tæppe vi er i gang med
(det skriver jeg om her)

Det var super skønt at være midt i en lille zone at dejlige mennesker; Urban garden, Verden skove, Guerilla gardning og så Bybi. Jeg lod mig boble ind, så jeg kunne sidde i min lille biotop, invitere folk ind til at strikke, snakke og fortælle om Knitting Bee og så ellers i agttage.

I dag er jeg træt. Træt. TRÆT. langt ind i knoglerne. Men det er jo et regnestykke jeg begynder at kende og ved at ligningen går op i dag, når jeg har givet mig selv ro.

Skøn sommerdag til jer alle. 

Her sad jeg kl 20.30 og ventede på min søde mand, der kom for at hente mig.  Da jeg forlod pladsen myldrede det ind med folk der skulle høre Bruce Springsteen, og nej ikke mig; jeg skulle hjem til min stille have og lytte til en fugl og en skøn kvinde: Monica Zetterlund

Hell No

Kan godt blive lidt bims over at være så sensitiv at indkøb kan være en stor prøvelse - i øjeblikket vandre jeg glad og fro de første 10 m i et hvert supermarked - og så bliver jeg 9 ud af 10 gange overmandet af lammelse, tankerne går i slowmotion "hvaaaaaad vaaaaar deeeeet nuuuuuu jeeeeeg skuuulleeeeee?"

Men i dag tog prisen;
Bilka, som jeg ellers undgår, men bla bla og nu lå den lige der og vi sku jo liiiige have dit og dat, og listen var meget kort....

Første halvleg var slem - der var larm fra flere steder, som i flere slags muzak, udsugningen summen og puffende mennesker - de få der var! Og så deres hokuspokus tåge - det var da jeg havde været ned i afdelingen m mælk.
Var helt i slow og den glade søn tog det pænt - panik i mig og om i afdelingen for øh noget kedeligt crap og finde lufthuller til at tænke..

På det tidspunkt var jeg kommet til at spekulere over meningen med deres sanse bombardement; hvad er det lige meningen er? At lamme vores sanser, så vi handler i blinde? Er det er del af den latterlige passiviserende kultur, som mainstreet er fuld af??

Anden halvleg: Find vej til udgangen og et lille stop efter et kamera til Felix turne i morgen - mission billig kamera dvs tv /radio afdeling m 7 forskellige lydsider på fuld drøn og ekspedient liiiiige ude efter noget... Vi taler aktionfilm med voldsomme lyde, tegnefilm med ditto lydinferno. Hm ... Hov "spørg mig" mand - som jeg havde set tidligere og tænkt på om mennesker virkelig kan arbejde sådanne steder... kan du hjælpe, finde en der kan OG kan du skrue ned... "æh bæ mumle mumle... nu er det jo tv afdelingen.. "

Jeg sagde ikke at jeg havde været over for at se om der var noget der kunne skrues på - og havde måtte flytte mig meget hurtigt, da jeg i et flash så mig selv smadre tv'et..

Seriøst jeg stod med fingerne i ørene og tårer i øjnene - og en 11 årig søn der skulle beroliges lidt over min adfærd.. Var så tæt på at skride, men jeg VILLE have det kamera med på Felixs turne!!

Det lykkedes.

I kassen var der et spørgeskema og når nu de ligefrem spurgte og det forhåbentligt var mit allersidste indkøb der - så fik de en svada og jeg grinede lettere vanvittigt hele vejen hjem.

Deres sidste spørgsmål var om jeg vil anbefale andre at handle der?

HELL NO!!

Jeg vil handle steder hvor jeg bliver glad af at være, bliver inspireret

Og det vil jeg også anbefale andre ;)

En sten fra mit bryst

Jeg har gået i uger nu og har ikke kunnet trække vejret, jeg har fået helt ondt i maven af at spænde og det er ikke særlig rart. 

I går var jeg så henne og tale med en skøn kvinde - som virkelig anerkendte min situation og det var som om der fysisk blev fjernet en stor sten fra mit bryst og jeg kunne begynde at trække vejret igen.

Jeg er meget lettet og ved at jeg går min rette vej - det er vel som med blomster; de spinger ud når de bliver plejet rigtigt (og så ingen sammenligning med holdbarheden hihi)

Denne her er fra Botanisk Have og den måtte jeg lige forbi og se. Super smuk og meget stoflig - jeg ser masser af beklædning, filt og silkestykker, der kan laves med den som inspiration. 

Livet er godt

Dørerne går op, når jeg er på ret vej

Det har været tunge dage - jeg har holdt mit fokus på Knitting Bee - det sted jeg ved at jeg kan hente glæde og overskud. Men nøj det har været tunge dage rent mentalt - orker næsten ikke at beskrive det.. ovre hos Mette B blev det beskrevet noget lignende forleden - det er godt og rart at læse at jeg ikke er alene. 

Jeg må, måske især, overfor mig selv indrømme at tankerne har kørt i en gammel rille, som jeg ikke ønsker længere.

Og så forleden var der en der mindede mig om at jeg skal huske at rose mig selv for den nye vej jeg træder - tak det var lige det der skulle til! 

I dag tænkte jeg så - drop nu frygten, hvis du går den rette vej så åbner dørene sig... 

Og derfra er dagen blevet en lang række af døre der åbner sig og selvom jeg er træt, så er jeg glad, glad, glad og er i stand til at lukke for de bebrejdende tanker og kan læne mig tilbage stryge mig over sjælen og vide at jeg er på ret vej.

Overload

Har haft en dejlig og givende weekend, stille pinsemandag og så en tirsdag med en dejlig overraskelse, spontant og kort kaffebesøg. Tur til byen med kordrengen, få lavet pas til samme. Fået skrevet på bloggene.
Og så møder jeg muren i dag. Er totalt spændt i hovedet med tanker der ikke vil mødes til noget logisk tænkning.

Så er det pausetid - tror faktisk jeg vil finde et tæppe og rulle det mentale gardin ned - det der heldigvis healing der virker.