Så er dagen kommet; i morgen får vi - forhåbentlig, det længe ventede svar på sønnens udredning. Eller retter vi får en tilbagemelding, mon ikke det betyder, at vi får svar?!
Jeg er jo ikke særlig tilfreds med, at min blog ikke er blevet opdateret i flere måneder, men når jeg så tænker, at vi i de måneder har ventet og ventet, først på svar på henvisning, så undersøgt muligheder for udredning i det private. Ringet til gud og hvermand. Grædt og forklaret og ringet videre, mens vi egentlig bare venter på at få hjælp til en dreng, der får det værre og værre. Så er stilheden på bloggen bare et spejl på den lammende ventetid.
Vi får så svar i morgen, måske, men derfra skal vi så ud igen og finde ud af , hvilken hjælp sønnen skal have og hvor vi får den. Suk, men jeg må da sige, min tid som lægesekretærelev, virkelig kommer mig til gode.
Min orlov på Felix nærmer sig endelig en afslutning. Det er nu 6 måneder siden han stoppede sin behandling og han har det bare godt! Han har simpelthen udviklet sig så meget og det er vidunderligt at opleve! Han leger på livet løs og fordyber sig i sine relationer. Vi kan godt mærke, at han fortsat har lidt, som han skal have indhentet, men det går rigtig godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar